Montag, 28. September 2015

Praksisafprøvning 1



Mit emne i denne praksisafprøvning er 

Træer i nærområdet 


Forberedelser:
  • Jeg har købt forskellige bøger omkring træer, der både er til børn og voksne.
  • Jeg har læst omkring de mest almindelig træer i nærområdet som f.eks. eg, bøg, ahorn og kastanje. Derudover har jeg været ude i institutionen nærområde for at se hvilke træer og buske der er.
  • Jeg har skrevet et forældrebrev i det jeg oplyste forældrene om, hvad jeg har planlagt at lave, i de to aktiviteter, med børnene.



Institution:
Institutionen jeg har valgt er en tysk børnehave, hvor jeg har været sammen med førskolebørnene i alderen 5 – 6 år. Gruppen bestod af syv børn, heraf fire piger og tre drenge.



Pakkeliste:
  • Bøger
  1. Haag, H. (2012). Welcher Baum ist das?. Stuttgart: Franckh-Kosmos Verlag-GmbH & Co. KG
  2. Mayer, J., Söhl C. (2009). Welcher Baum ist das?. Stuttgart: Franckh-Kosmos Verlag-GmbH & Co. KG
  3. Kuhn, B. (2015). Bäume + Sträucher. München: Compact Verlag GmbH
  • Kamera
  • Papir
  • Kuglepen
  • Tæppe
  • Indsamlingsgrej (poser og skåle)
  • Avis



Smtte – Model

Samenhæng
Det begynder at blive efterår og bladende. Derfor skal vi ud og se på de forskellige træer i nærområdet.

Mål
Børnene lærer ny fagbegreber omkring træer.
Børn lærer hvilke træer der står i nærområdet.
Børnene kan kende forskel på træerne.

Tegn
Børnene bliver selv opmærksom på andre træer.
Børnene deltager aktivt i projektet.
Børnene begynder at se forskelle.
Børnene stiller spørgsmål.
Børnene bruger de lærte fagbegreber i deres sprogbrug.

Tiltag
Vi ser på de forskellige træer i nærområdet.
Vi leder efter de forskellige træer i bøgerne.
Vi læser om de forskellige træer.

Evaluering
Der dokumenteres med billeder.
Børnene iagttages og observeres løbende.




Forløb


Inden vi startede med at gå ud talte jeg med børnene om hvad vi vil lave idag. Børnene råbte på munden af hinanden hvilke træer de allerede kendte til og hvor de stod. 

Efter vi fik tøj på løb børnene ude for at finde træer vi kunne tale om. 

En af drengende løb afsted til det træ han allerede kendte navnet på.


Da vi alle stod rundt omkring træet stillede jeg følgende spørgsmål:  "Hvordan drikker træer?"

Børnene blev helt forundret over det spørgsmål og begyndte at diskutere over hvordan et træ drikker. Det gav en længer diskussion over det, da børnene først ikke kunne blive enige. 
Nogen mente at træerne drak vand over blad, andre mente over grene. Der var kun en dreng der sagde: "de har rødder, det har jeg set i skoven". Børnene blev enige om at der var rødder i jorden.

Vi gravede sammen et lille ahorn træ op af jorden for at se på rødderne, med børnene. (Legepladsen bliver omstruktureret her til efterår, derfor fik jeg lov til at grave træet op).




Børnene udforskede det lille træ. De så på blade, stammen og rødderne. Nu kunne de godt forstille sig hvordan et træ drak, men de kunne ikke tro at det lille træ engang skulle blive så stort som det der stod ved siden af. 

Børnene lærte følgende fagbegreber:
- Bark 
- Træstamme
- Gren
- Kvist
- Blad 

Lede efter rødder





Børnene blev afledt da en pige fandt nogle svampe mellem buskende.




Børnene talt selv om svampe og drengen der allerede vidste hvordan træerne drak fortalte, at han havde set mange svampe  ude i skoven med hans far. 

Vi prøvede senere da vi var indenfor igen at se efter hvilke svampe det har været, men vi kunne selv med internet ikke helt nøjagtigt bestemme hvilke svampe det har været. 

Efter noget tid samlede jeg børnene igen. Børnene havde nu udforske det lille træ grundigt og skulle nu igang med at udforske de store træer. 





Ved udforskningen af træerne fandt børnene også nogle bænkebider der levede i træet. 








Børnene blev helt fanget af at røre på de forskellige træer, de ejede dem, omfavnede og dansede omkring træerne. Det var meget sjovt at se på hvor optaget de blev af denne opgave.
Derefter var det børnenes opgave at indsamle blade som vi kunne presse og bestemme i praksisafprøvning 2.
Desværre blev vi afbrudt af et skybrud midt i det hele. Det varede omkring 15 minutter inden vi kunne gå i gang igen. Desværre var de 15 minutter også med til at børnene tabte deres koncentration efter de to timers udforskning.

Derfor valgte jeg i afstemning med institutions pædagogen at vi gik ind for at spise og drikke noget. Efter maden pressede vi de samlede blade.








Refleksioner:

1. Børnene havde til sidst svært ved at koncentrere sig omkring træerne og var optaget af leg og mange andre ting. Det har været en lang praksisafprøvning for børnene som de ikke er vant til. Derfor ville jeg nok vælge at gøre forløbet korter næste gang eller dele forløbet op.

2. Desuden vil jeg næste gang være mere opmærksom på at alle børn er med i det vi laver. Da nogle børn ikke altid har været lige så aktivt som de andre. Grunden til det kan være deres forskellige læringsstil. Jeg iagttog at to børn ikke var så interesseret i, at røre ved træerne, de synes til gengæld at se i bøgerne var meget mere spændende. Så jeg må konstatere at nogle børn var mere taktile i deres udforskning hvor andre har været mere visuel i deres læringsstil. 

3. Næste gang ville jeg også tage nogle svampebøger og smådyrs bøger med. Selvom børnene skal lære noget om træer er det også vigtigt de får lov til at udforske tingene der er rundt omkring træerne. Da deres opmærksomhed på smådyr og andre ting i naturen bliver skærpet.



Undersøgelsen af træerne foregik empirisk pga. at vi har været ude i det frie for at undersøge træer og vi to materialer med hjem til vider brug. Børnene har med deres forforståelse omkring træer bygget videre på deres viden idet de har været ude, set og rørt på de forskellig træer.
Børnene har nu gennem assimilation indpasset den nye viden i deres kognitive skema. Børnene har dog også gennem akkomodation ændret på deres træ skema. De fandt nemlig ud af følgende:
  • Der var ikke kun store træer men også små
  • Der var tykke og tynde træer
  • Der var træer med glat bark og med ru bark
  • Der var træer med mange grene og kviste
  • Der var træer med få grene og kviste
  • Der var forskellige blade på træerne
  • Der var frugt på træerne som æbler og blommer
  • Der var frugt på træerne som agern og bog.

Børnene har i fællesskab været med til at udforske, iagttage og lære af hinandens opdagelser. Ifølge det sociokulturelle syn anser man læring ikke som noget der kun kommer fra individet men også danner sig mellem individer. Det betyder at børnene gennem deres samarbejde og deres forskellige forforståelser i fællesskab har dannet ny viden omkring træer.

Litteratur:
Edlev L. T. (2008). Natur og miljø. København: Munksgaard Danmark.

Elfström, I., Wehner-Godée, C., Sterner, L. & Nilsson, B. (2009). Børn og naturvidensskab. København: Akademisk forlag. 



Dienstag, 22. September 2015

Opgave 4 / Dyrehold / Nyheder

Nyheder

Regler og lovgivning.

Jeg fald over flere regler angående dyrhold også hønsehold er reguleret ved love og regler.
Dyreværnsloven 
Denne lov siger at uanset hvilke dyr man holder skal de behandles forsvarligt og beskyttes mod smerter, lidelse, angst eller væsentlig ulempe. Derudover skal ejeren sørge for, at dyrene får mad og vand og ejeren skal også sørge for, at de har ordentlige forhold, som passer til deres adfærd og giver dem bevægelsesfrihed.

Hvis man vil bruge æggene til eget forbrug skal man ikke melde hønseholdet, men hvis man vil give æggene til naboskabet, familie eller vener skal dyreholdet anmeldes hos det Centrale hysdyrbrugsregister (CHR) efter bekendtgørelsen nr. 59 af 18. januar 2010. ( Juhl J. & Falgren S. 2012: 132)

Det er Lotta
Ny beboer 

Som i allerede har hørt i videoen er der kommet en ny 20 uger gammel høne Lotta til hønseholdet. Hun skal være med til at lægge nogle flere æg, da Berta (hønsemoren) ikke lægger nok æg til hele familien. 
Lotta har det ikke nemt i hønseholdet, da de andre i holdet er familie og holder sammen. De lever i et hierarki der hos høns kaldes for hakkeorden. Hønsene hakker efter hinanden for at bestemme hvilken høne der er den dominerende. Den dominerende høne får lov til at spise først, have den bedste sove- og rede plads ( Juhl J. & Falgren S. 2012: 53). Det er det Lotta i øjeblikket er udsat for selvom hun er meget større ind de små, men om natten sover de allerede sammen på pindende og Lotta for også lov til at spise noget. Så Lotta skal nok integrere sig. 

Litteratur:
Juhl J. & Falgren S. (2012). Økohøns; Selvforsyning til husbehov. Farum: Koustrup & Co.



Hønsegård Video



Her kan i se på min hønsegård. 

God fornøjelse. 



 

Freitag, 18. September 2015

Opgave 2 / Aktivitet 1. - 6. / Mine overvejelser og teori






http://www.naturteknikfaget.dk/mellemtrin/natur/kroppen/sanserne/quiz-om-sanserne/


Aktivitet 1. – 6. Sanser

Vi oplever verden gennem vores fem sanser som er smag-, lugt-, føle-, høre-, og syns sansen. Disse sanser giver os informationer om omverdenen, og er med til at give os oplevelser og indtryk. Vores sanser arbejder sammen og skaber dermed helheder for os. (De fem sanser) For at lære bedst skal man helst bruge så mange sanser som muligt. Dermed skal vi ikke kun se det vi skal huske men også lugte, smage, høre og føle det du skal lære. Grunden til at vi skal bruge så mange sanser som muligt er, at vi på den måde har en større forråd af informationer vi kan trække på og det bliver nemmere at huske ting. 

Derfor har jeg valgt at lægge fokus på sanserne i mine 6 aktiviteter jeg har udarbejdet. 

I det følgende vil jeg komme nærmere ind på de fem forskellige sanser.

Smagssansen:
Smagssansen kommer fra vores 10.000 smagsløg som sidder på vores tunge. Smagsløgene kan skelne mellem: salt, surt, sødt, bittert og umami. Smagssansen er tæt knyttet med lugtesansen, som ikke kan arbejde ordentlig når lugtesansen ikke eller kun lidt er til stede. Mange ældre mennesker har ofte problemer med at smage forskelle på tingene. Grunden til et er at lugtesansen i alderen bliver dårligere.

Lugtesansen:
Lugte-, og smagssanserne er begge to kemiske sanser. Det betyder at vi opfanger stoffer der bliver frigivet at tingene. Vi har omkring 1000 forskellige lugtreceptorer og lugte løg. Vi optager lugten på to forskellige måder enten orthonasalt altså gennem næsen eller retronasal gennem munden. Derfor kan ting som f.eks. rødvin lugte på en anden måde i glasset ind i munden. Lugten bliver også forarbejdet i hjernen på to omgange. Lugten bearbejdes først i det primære lugte område som er vores rene lugtindtryk. Derefter følger det sekundære lugt område hvor smags sanserne og lugtesanserne bliver koblet med følesansen og giver en helheds oplevelse af f.eks. smagen af maden eller drikkevarer.

Følesansen:
Følesansen opfattes gennem huden som kan være fra mekanisk påvirkninger som f.eks. strygning, prik, kulde eller varme. Når man spiser måler munden også sansepåvirkningerne. Dette udbygger vores fornemmelse og oplevelse af maden. Når man får noget i munden som f.eks. et salatblad som ikke længere er frisk når man spiser det, vil vores hjerne anse det som for gammel til at spise, selvom smagen er den samme, men følelsen er anderledes.
Ikke kun ved spisningen har følelserne en stor betydning, egentlig starter det allerede ved fødslen hvor man føler nærheden og huden af forældrene. Her dannes de første vigtige relationer som har en stor social betydning. (De lave sanser)

Synssansen:
Inde i øjet sidder der en nethinde med mange følsomme celler. Disse celler sender impulsen op til hjernen når de bliver ramt af lyset. Synsindtrykket bliver således bearbejdet i hjernen. Når man ser dårligt aktiveres de andre sanser som bliver mere udpræget. En blind man hører for det meste bedre end andre, da hans høresans er bedre udviklet. (Christensen: 2014)

Høresansen:
Øret består af 3 dele det ydre-, og det indre øre og mellemøret. Det ydre øre opfanger lyden som så går gennem øregangen til trommehinderne og mellemøret og hvider til det indre øre. Lyde som ikke kommer direkte forfra eller bagfra rammer ørene på forskellige tidspunkter. Hjernen bearbejder denne information hvor for sig. På den måde kan vi lokalisere hvor lyden kommer fra, som f.eks. ude i skoven når vi hører fugle. (Wøldike: 2015)
Man kan dermed sige at vores smag,- føle- og lugtesans kommer i direkte kontakt med det vi sanser. Modsat syn-, og høresansen som ikke kommer direkte i kontakt med det der opleves. I finland har man i 2004 defineret den arkitektoniske skønhed, som beskriver den generelle følelse af velvære. Der fremvises at vores velvære ikke kun er afhængig af det vi ser men også af det vi lugter / dufter eller føler / hører. (De fem sanser)



Kilder:

Internet:
Christensen Ruben (2014). Synsansen. Lokaliseret 14.09.2015 på
http://www.biologifaget.dk/krop/sanser/synssansen/?logintime=1442224449

De fem sanser. Lokaliseret 14.09.2015 på
http://www.unisans.dk/sansezonen/de-fem-sanser/

De lave sanser. Lokaliseret 14.09.2015 på
http://www.unisans.dk/sansezonen/de-fem-sanser/de-lave-sanser/

Wøldike Kirsten (2015). Høresansen. Lokaliseret 14.09.2015 på
http://www.biologifaget.dk/krop/sanser/hoeresansen/





Opgave 2 / Aktivitet 1. - 3. madlavning




Aktivitet 1. - 3. Madlavning og naturens frugter.

Spisning og fremskaffelse af mad har været centralt i menneskets evolution. Vi i Danmark har ikke længere brug for at jage eller samle mad, vi går til brugsen, fakta eller netto og handler det vi har brug for. Dengang vi har været jæger og samler var tilbuddet af fødevare ikke så rigeligt som det er nu. Derudover havde børn ikke noget slik, chips og sodavand og de havde meget mere bevægelse ind børn i dag. Fødevares industrien lokker derudover med produkter som indeholder sukker, kunstige farvestoffer og smagsstoffer. ( Edlev 2008: 42-43) Et eksempel er smagsstoffer i børne yoghurt med jordbær smag. Børnene vænner sig til den smag og kan ikke genkende en frisk jordbær mere når de spiser den. Grunden til det er at de har oprettet et skema jordbær (assimilation) med den bevidsthed om at jordbær smager som i jordbæryoghurt og ikke som en frisk jordbær. Børn kan dermed kun lære og skelne den mad der får kendskab til. For at børn ændre deres skema (akkommodation) skal de præsenteres for frisk frugt. (Schultz 2008-2012: 183- 184)
For at give børnene en ny oplevelse af naturen og den mad vi får fra naturen har jeg valgt at lave tre aktiviteter omkring madlavning med naturens frugter.


Aktivitet 1. - 3. er udarbejdet til børn i alderen 5 - 6 år og dermed førskolebørn. Jeg har valgt denne gruppe af børn, da de allerede har lært at færdes i naturen og fordi de bedre kan løse de opgaver der hører til de tre aktiviteter. Børn i alderen 0 - 4 år vil få problemer med at klatre i grøfter og samle bær eller klatre i træer for at finde frugten. Desuden har børn i den aldersgruppe ikke den finmotoriske færdighed som børn i førskolealderen har. Den finmotoriske færdighed bruger de til at kunne skære, udhule og samle mm.. Derudover går jeg ud fra 8 børn i førskole gruppen. 


Smtte – Model

Sammenhæng:
  • Børnene skal ud og samle frugt og planter for at lave mad, sodavand og fyldte æbler. Derudover skal de arbejde med deres sanser. 
Mål:
  • Børnene lære hvor frugt kommer fra og hvordan det smager (surt, sødt mm.)
  • Børn får en bevidsthed om spiselig planter, bær og frugt i naturen.
  • Børn får kendskab til madlavning med frugt fra naturen.
  • Børnene ser og føler forskellen på de forskellige planter, bær og frugter. 
Tegn:
  • Børn udviser interesse for andre planter, bær og frugt. 
  • Børn taler, under maden, sammen hvor deres mad i madkasserne kommer fra.
Tiltag:
  • Tale om, hvor frugten kommer fra.
  • Gå på tur, for at finde frugt der vokser på træer og buske. 
  • Indsamle frugt og laver marmelade, sodavand og fyldte æbler.
  • Tale med børnene om de forskellige sanser og inddrage dem under aktiviteterne. 
Evaluering:
  • Under turen bliver der lavet observationer af børnene.
  • Der bliver lavet børne interviews for at finde ud af om børnene har forstået hvor frugten kommer fra.
Forløb:
  • Jeg har været ude i mit biotop og fundet følgende frugter og spiselig planter. Hindbær, brombær, æbler, blommer og skvalderkål.



Introduktion til biotop turen i en institution:

  • Før vi går ud på tur for at finde frugt og bær, får børnene en introduktion i, hvordan de frugter og bær vi vil samle ser ud. 
  • Efterfølgende bliver børnene sendt ud i biotopen med et kopiark hvor billeder af de frugter, bær og planter vi vil samle er på. På den måde kan børnene afprøve deres nye viden som de har fået. 
  • Bedst er det at børnene går sammen to og to. På den måde får alle muligheden for at samle noget. Desuden kan pædagogen bedre observere hvordan børnene trives.  
Pædagogens rolle: 
  • Pædagogen har forberedt et kopiark med billeder af de frugter, bær og plante der skal samles.
  • Pædagogen har forberedt skåle hvor og spande hvor de indsamlede frugter kan være i.  
  • Pædagogen skal iagttage og observere børnene og understøtte dem hvis de spørger efter hjælp. 
  • Pædagogen skal tale med børnene om hvad de har fundet og om alle har fundet de 4 forskellige ting der skulle samles. 
  • Hvis der er nogen der ikke har fundet de ting eller er i tvivl skal der tales og sener iagttages med hele flokken hvor tingene voksede. 
  • Desuden skal der kontrolleres om det er de rigtige ting børnene har samlet for at undgå at der kommer de forkerte ting i gryden.
Inden aktiviteten i institutionen:
  • Børnene vaske hænder og tage forklæde på. 
  • Børnene inddeles i to hold (eller flere hold alt efter hvor mange børn der er til stede). 
Pædagogens rolle i institutionen: 
  • Pædagogen sørger for at det resterende tilbehør er til stede. 
  • Desuden sørger pædagogen for at skåle, vægt, dl mål mm. er til stede. 
  • Pædagogen tænder for ovnen 
  • Pædagogen introducerer børnene til madlavningen og hvad der skal laves. 
  • Pædagogen har lavet en opskrift med billeder som børnene kan følge også uden at kunne læse.
    (Jeg er bevidst om at man har brug for flere billeder ind jeg har lavet, for at kunne lave en opskrift kun med billeder til børnene). 



1. Aktivitet / Selv lavet sodavand med skvalderkål



Opskrift:  http://www.zauber-kraut.de/zauber-kraut-giersch

1 liter æblejuice
½ liter danskvand
1 citron
10 stilke skvalderkål 


Æblejuicen hældes i en skål.  


Citroner skæres i skiver og tilføjes æblejuicen. 

Overvejelser: 
  • Man kunne også presse saften ud af citronen, rive den eller snitte den i skiver med et jer, i stedet for at skære dem i skiver, men det bliver tror jeg for surt. Nu afgiver citronerne bare lidt af deres smag ved de andre tre tilberedningsmuligheder kommer der for meget citronsaft ud. 

Skvalderkålen skæres i større stykker og tilføjes til æblejuicen. Det skal stå og trække i nogle timer i køleskabet.  


Citronerne og skvalderkålen hældes i et si og danskvandet tilsat. Det fyldes på glas og drikkes koldt.

Overvejelser: 
  • En anden mulighed kunne være at hakke skvalderkålen i mindre stykker ligesom citronen så begge dele kan blive i sodavandet og ikke hældes fra. 
  • Jeg valgte ikke at prøve det, da jeg har læst mig frem til, at skvalderkålen smager bedst når den plukkes før den har blomstret, om foråret. 

Refleksion:

Børnene kan med denne opskrift smage på forskellige ting. Citronerne er sure, æblesaften er i forhold til citronerne sød og skvalderkålen har en krydret duft. Desuden får de en fornemmelse for hvordan tingene smager og dufter eller lugter. Børn lære at der findes planter man ikke kun kan spise men også kan bruge til at lave en sund sodavand.
Jeg vil håbe at jeg kan fange børnenes interesse for at lave noget med planter ud fra naturen og at de gerne vil være med en anden gang.
Jeg kunne ikke smage noget af skvalderkålen, for mig smagte det af æblejuice med citron og vand.  

 

2. Aktivitet / Selv lavet syltetøj med blommer, hindbær og 

brombær.


Opskriften er fra min bedstemor.
500 g blommer
250 g hindbær
250 g brombær
50 g honning
50 g brun sukker
Gelerings sukker (efter opskrift på pakningen)
Saften af 1 citron
1 teske kanel

Blommerne vaskes og stenen tages ud. Efterfølgende hindbær og brombær.


Honning kommer i en gryde på komfuret og der tilsæt citronsaft.  Blommerne tilføjes og koges i 3 minutter. 


Der tilsæt kanel og de andre frugter. Lad det koge til alt er blødkogt. 


Der skal røres af og til så det ikke brænder på. Tag en blender og blend det hele til der kun er saft tilbage. 


Sige det igennem for at få kernerne ud. Saften kommer tilbage i gryden og sættes til kogning. 

Overvejelser: 
  • For at børnene også oplever følelsen i munden af kerner og stykker af frugt vil jeg lave to portioner. Den ene ville jeg blende og den anden vil jeg bare koge ud. På den måde for børnene to forskellige oplevelser af samme produkt i munden. 

Derefter tilsættes gelerings sukker og det hele koges i 3 minutter.


Forbered skueglas idet man stiller dem på en våd klud og hælder kogende vand ned i dem. 
Efter et par minutter tages vandet ud og den færdige syltetøj hældes ned i glasset. Der sættes låg på og glassene vendes på hovedet, så der opstår et vakuum.

Overvejelser: 
  • Da vandet og gryden er meget varmt er det ikke noget arbejde børnene kan være med til i denne alder. Børn i skolen fra omkring 4. klasse burde kunne løse denne opgave med hjælp. 



Selv lavet syltetøj med frisk bagte boller. 



Refleksioner: 

Her kan der tales med børnene om hvad de bedre kan lide, med eller uden kerner og frugtstykker. Det andet spørgsmål i det sammenhæng kunne være om syltetøj smagt på en anden måde når der var kerner og frugtstykker i. Desuden kan børnene smage på syltetøj om den er sur eller sød.
Børnene har selv været ude og plukke frugten til syltetøj og fået kendskab til at lave syltetøj. Derudover får de en fornemmelse om hvordan de forskellige frugtsorter og bær mærkes. Blommen er hård og har en sten i midten. Mens hindbær og brombær har små kerner og er meget sarte. Hvis man trykker på dem bliver de kvæstet og saften kommer ud. Blommen derimod kan man ikke kvæste. Desuden bærene forskellige farver selvom de vokser på buske der minder om hinanden. Her er det vigtigt at forklare at de er i familie sammen, men af forskellige slags.
Børnene skal på denne måde stole på deres iagttagelser føle-, og smags-, og lugtesans.
Et godt tegn på at børnene er optaget og i gang med læringen er, at børnene afprøver deres sanser med frugten de har med hjemmefra eller som de får i børnehaven. 


3. Aktivitet / Fyldte æbler


Opskrift fra min svigermor:

Dej:
210 g Mel
1 spsk. Sukker
160 g smør
75 ml vand

Fyld:
6 æbler
30 g sukker
30 g brun sukker
1 tsk. Kanel
1 spsk. Mel

Bagning: 190 grader ca. 20 minutter + ca. 10 minutter under stanniol.


Dej


Æbler

















Mel, sukker, smøre æltes til en dig. Vandet bliver tilsat efter behov.
Når dejen er færdig bliver den pakket ind i folie og lagt i køleskabet.

Overvejelser: 
  • Børn elsker at ælte i forskellige ting. Her kan de være med til at ælte dejen. 




I mellemtiden bliver fyldet lavet. Æblerne vaskes og to af æblerne bliver skrællet og skåret i små stykker.


Der tilsættes sukker, brun sukker, kanel og mel. 



Ved de resterende 4 æbler bliver toppen skåret af og æblerne bliver hylet ud. Det skal gøres med omhu så man ikke kommer til at ødelægge skallen eller lave et hul.

Overvejelser: 
  • At udhule æblerne har ikke været så let. Når æblerne er mere moden er det nok nemmere. Jeg går udfra at det er en opgave de fleste børn kun kan lave med understøttelse af pædagogen eller et andet barn. For at gøre det nemmere for børnene og for at undgå frustrationer i aktiviteten kan det være en fordel at forberede denne arbejds skridt. 



Fyldet bliver nu fyldt ned i æblerne.


Overvejelser: 
  • Her kan børnene være med igen og hver kan fylde sit æble. 
Dejen bliver hentet ud af køleskabet. Den rulles ud og skæres i ca. 1,5 cm brede og 15 cm lange striber. Nu begynder man at væve et net som lægges hen over æblerne og trykket fast.

Overvejelser: 
  • For at gøre det nemmere for børnene kan man udstikke dejen med forskellige småkage udstikke. Det minder lidt om jul og småkager. 



Æblerne kommer i et ovnfast fad og der tilsættes lidt vand. 



Refleksioner:

Børnene lærer at æblet er hårde og større end blommen der også vokser på et træ og at de smager på forskellige måder. Blommer kan både være søde og sure ligesom æblet. Nogle af de blommer jeg har samlet var sure mens andre var søde. Det kommer dermed an på forskellige faktor.




Teori & praksis:

”Mennesket fødes med fine, iboende anlæg, som kan udvikles højt, hvis de under opvæksten stimuleres i inspirerende omgivelser” (Edlev 2008:30)
Det betyder at børn allerede fra småbørnsalderen af skal få så mange sanseindtryk som muligt for at kunne udvikle sig højt. For at kunne opnå det skal børn også lære naturen at kende, klatre i træ, finde spændende ting og opleve en masse gennem deres sanser.
Børn er allerede fra småbørnsalderen nysgerrig på ting, der kravler rundt eller har nye former og farver, de ikke kender endnu.
Naturalistiske børn elsker dyr, plejer planter, har interesse for naturen og stiller mange spørgsmål til naturen. Især jæger, dyrlæger og biologer har denne form af intelligens.
En af Howard Gardners ni intelligenser er den naturalistiske intelligens. I fortiden har den naturalistiske intelligens været med til at mennesket har overlevet idet de kunne skelne mellem naturens forskellighed som farlige og ikke farlige dyr, giftige og ikke giftige planter.Vi som kommende pædagoger skal støtte børn i deres udvikling af den naturalistiske intelligens idet vi går ud i naturen og børnene på denne måde får en viden om naturen og kan klassificere de forskellige arter og ting i naturen. (Edlev 2008: 30 – 31)
For at kunne klassificere og genkende planter og dyr i naturen skal, efter Jean Piagets mening børn handle aktivt og udforske omverden. Gennem de erfaringer som børn får i at handle aktivt og udforsker omverden opbygges en forståelse for omverden. Ifølge Piaget bliver disse forståelser af omverden lagret i kognitive skemaer. De skemaer bliver ændret og forfinet ved hver oplevelse, indtryk og iagttagelse vi laver. Tilpasningen foregår via to måder: Assimilation og Akkommodation.
Assimilation betyder at vi indarbejder ny viden i allerede bestående skema.
Akkommodation betyder at vi reviderer vores skema og erfaringer pga. de nye indtryk og erfaringer vi har gjort.  
Et eksempel for det kan være et barn på fem år for første gang går i zoologisk have og ser en struds vil den i sit skema genkender den som fugl og vil assimilere den til sit fugle skema. I akkommodationen reviderer barnet sit fugle skema til, at der også findes fugle som ikke kan flyve eller barnet udvikler et nyt skema til strudsen. De nævnte indlæringsmetoder bruger vi livet igennem. (Schultz 2008-2012: 183- 184)

Hvad får børnene ud af at lave mad, med varer der kommer fra naturen? 

Børnene får en forståelse for hvad naturen byder og at der ikke kun vokser blade på træerne men også frugt man kan spise. Børnene handler aktivt idet de er ude på tur og har selv ansvaret for at finde de rigtige planter, bær og frugter. Desuden handler de aktivt idet de er med til at lave maden af de forskellige indsamlede ting. Børnene har brug for at arbejde med deres sanser, som f.eks. synssansen når de er ude i naturen for at finde de bære, planter og frugter. Under madlavningen er det også synssansen der spiller en vis rolle men også lugte-, og smagssansen skal bruges for at få en ordentlig marmelade. Derudover er følesansen også vigtigt fordi ellers bliver frugten kvæstet inden den når at komme hjem. Det forløb er derudover med til at fremme børnene naturalistisk intelligens idet de lære meget om frugt, bær og spiselig ukrudt. Børnene kan gennem det forløb oprette nye skema eller gennem akkomodation eller assimilation revidere eller indarbejde nye lærte ting. 


Kilde:
Litteratur:

Edlev L. T. (2008). Natur og miljø. København: Munksgaard Danmark. 

Schultz O. L. (2008-2012). Psykologiens veje. Aarhus: Systime.